CleverCoffee

Kaffe med fokus på smag

Hos CleverCoffee bliver bønnerne udvalgt og ristet med stor respekt for råvaren.

De arbejder med specialkaffe fra udvalgte kaffefarme rundt omkring i verden og rister kaffen nænsomt, så de naturlige smagsnuancer får lov til at stå tydeligt frem. Ikke for at gøre kaffe kompliceret, men fordi gode råvarer fortjener at blive behandlet ordentligt.

Det giver kaffe med karakter, uden at den behøver råbe højt.

Mere gennemsigtighed i kaffekoppen

Noget af det, vi særligt værdsætter ved CleverCoffee, er deres tilgang til ansvarlig handel.

De køber størstedelen af deres kaffe direkte fra kaffefarmene og arbejder for, at producenterne får en mere fair betaling for deres arbejde. Samtidig offentliggør de løbende data om deres klimaaftryk og arbejder aktivt med at reducere det.

For os handler det om at vide, hvor råvarerne kommer fra, og hvem der står bag dem. Det gælder både grøntsager, fisk, kød og kaffe.

B Corp som mere end et logo

CleverCoffee er certificeret B Corp, og det er en af de ting, der gjorde os nysgerrige på dem fra starten.

Certificeringen stiller krav til blandt andet ansvarlighed, gennemsigtighed, miljø og sociale forhold. Men det vigtigste er egentlig ikke certificeringen i sig selv. Det er måden den afspejler den måde, virksomheden bliver drevet på.

At der er tænkt over tingene. At man tager ansvar for mere end bare det færdige produkt.

Derfor samarbejder Nomelle med CleverCoffee

Vi vælger leverandører, der gør sig umage.

Mennesker der kender deres håndværk, tager ansvar for deres råvarer og tænker lidt længere end den næste levering.

Det finder vi hos CleverCoffee.

Samarbejdet giver os kaffe, vi har lyst til at servere videre til vores gæster. Ikke kun fordi den smager godt, men fordi vi også kan stå inde for historien bag den.

Fakta om CleverCoffee

  • Dansk specialkafferisteri med base ved Aarhus
  • Grundlagt i 2014
  • Arbejder med direkte handel med kaffefarme
  • Fokus på gennemsigtighed og fair betaling til producenter
  • B Corp-certificeret virksomhed
  • Offentliggør årlige klimaregnskaber og arbejder aktivt med at reducere CO₂-aftryk
MENU BOOK TABLE