Smag lækre tyske hvidvine og rosévine, som passer perfekt til skaldyr
Kom til en hyggelig og lærerig vinsmagning, hvor Vinothek Vincent præsenterer udsøgte tyske hvidvine og rosévine, som passer perfekt til skaldyrsretter. Vinsmagningen foregår som et frokost-arrangement, og vi skal smage både stille og mousserende vine.
Vi smager 6 vine fra nogle af Tysklands absolut bedste vinproducenter. Under smagningen lærer vi både om druer, vin og vinregioner, og du får et smageskema, hvor du kan fastholde dine indtryk af de enkelte vine.
Vi forkæler jer med en lækker skaldyrs-anretning, der giver dig inspiration til foodpairing med vinen og selvfølgelig hjemmelavet brød. Du bliver altså klædt på til selv at lave den perfekte sommeranretning derhjemme – og så får vi selvfølgelig en hyggelig smagning i restauranten med god mad samt vin.