Hvide Vine & Asparges

549,- + BILLETGEBYR PR. PERS

Vinsmagning: Hvide Vine & Asparges

Vi udforsker tre klassiske hvidvinsdruer, som alle er gode ledsagere til forårets første asparges

Vi dykker ned i Sauvignon Blancs aromatiske friskhed, Weissburgunders fine elegance og Silvaners rene, urteprægede stil – tre druer, der hver på deres måde er gode ledsagere til sæsonens mest ikoniske råvare.

Aftenens vine kommer fra Rheinhessen, Pfalz og Baden fra producenterne Braunewell, Bernhart, Kranz og Köbelin, som hver viser områdets rene, friske og terroirdrevne stil. De tre druesorter er særligt velegnede til at ledsage asparges, – som mange andre vine har svært ved at balancere, –  på grund af grøntsagens naturlige bitterstoffer. Vi smager seks vine og lærer om både druesorter, vinregioner og foodpairing. 

Torsdag: 7. maj 2026 18.30 - 21.00

Mad og vin i perfekt harmoni

Undervejs serverer vi en lækker anretning med friske nye asparges, som passer til de skønne vine.
Derudover vil der være vand og hjemmebagt brød under smagningen.

Læring og oplevelse

Du får et smageskema, og vi guider dig gennem vinene og deres udtryk. Du får ny viden, inspiration og mulighed for at bestille aftenens vine til favorable priser til senere levering.

Hvidvin og asparges