Nytår ud af huset

Nytårsmenu

Snacks

Valencia mandler med sour cream onion. Puffet baconchips og en mayo på piment d’espelette

Forret

Torskeballotin med muslingebisque lavet på champagne, mættet med ørredrogn og aromatisk dildolie, anrettet med spæd urtesalat

Hovedret

Rosastegt teres major med pommes macaire, sauté med morkler, løg og selleri. Serveres med en pebersauce med syltede tyttebær

Dessert 

Chokoladekage med solbærskum, sprød crumble og en solbærcoullis

Pris 495,- (Early bird-pris indtil 1. december, 395,-)

Tilberedningsguide

Vi anbefaler, at du læser denne igennem, inden du starter tilberedningen af årets nytårsmenu.

Tjek om du har alle komponenter herunder
OBS: Der kan være elementer fra forskellige kasser til de forskellige retter.

Kassen med snacks skal opbevares ved stuetemperatur, mens de andre kasser skal på køl

SNacks

 

Fra kassen med de tørvarer skal du bruge:
Valencia mandler med sour cream & onion og baconchips

Fra kassen med forret elementerne skal du bruge:

Piment d’espelette mayonnaise

Sådan gør du:

  1. Anret mandlerne i en skål
  2. Sprøjt piment d’espelette mayonnaisen op i en skål
  3. Anret baconchipene på en tallerken

Forret

 

Fra kassen med forret elementerne skal du bruge:
Torskeballotine, muslingebisque, ørredrogn, dildolie, urtesalat og Arla Unika smør til brødet

Fra kassen med de tørvarer skal du bruge:
Focacciabrød

Sådan gør du:

  1. Forvarm din ovn til 175°
  2. Strø lidt vand på brødet og kom i ovnen sammen med torskeballotinen i 8 minutter
  3. Anret smørret på en tallerken i god tid, så det lige får lidt temperatur
  4. Kog muslingebisquen op og skum den op med en stavblender
  5. Kom ørredrogn og dildolie i en lille kasserolle. Hæld muslingebisquen i kasserollen
  6. Tag brødet og torskeballotinen ud af ovnen
  7. Start anretning med at placere torskeballotinen i midten af en dyb tallerken
  8. Anret urtesalaten oven på torsken
  9. Skær brødet og anret det
  10. Inde ved dine gæster saucer du muslingebisquen ud over anretningen

Hovedret

 

Fra kassen med hovedret elementerne skal du bruge:
Teres major, pommes macaire, peber sauce, saute og syltede tyttebær

Fra kassen med de tørvarer skal du bruge:
Urtecrumble

Sådan gør du:

  1. Forvarm din ovn til 175°
  2. Brun okse teres major af på en pande ved medium-høj temperatur. Cirka 5 minutter, sørg for den for pæn stegeskorpe hele vejen rundt.
  3. Herefter kommes teres major og pommes macaire i ovnen.
    (teres major tages ud efter 5 minutter, hvor pommes macaire skal have 10 minutter i alt) 
  4. Varm peber saucen op i en lille kasserolle
  5. Kom sauten op i en kasserolle ved medium varme og varm det godt igennem
  6. Teres major tages ud af ovnen og pensels med en lille smule af peber saucen samt vendes rundt i urtecrumble. Herefter skal kødet trække i 5 minutter, inden det skæres
  7. Tag pommes macaire ud af ovnen og start anretning
  8. Anret pommes macaire med sauten så vidt muligt ovenpå
  9. Saml peber saucen med syltede tyttebær i en lille kasserolle
  10. Skær kødet i ønsket størrelse og anret det ved siden af sauten
  11. Inde ved dine gæster saucer du peber saucen

Dessert

 

Fra kassen med dessert elementerne skal du bruge:
Chokoladebrownie, solbærskum og solbærcoullis

 Fra kassen med de tørvarer skal du bruge:
Solbærcrumble

Sådan gør du:

  1. Vi anbefaler du tager chokoladebrownien ud af køleskabet ca. 3 timer før servering
  2. Placer brownien på tallerkenen og dut den op med solbærskum
  3. Lav en lille fordybning i solbærskummen med en ske
  4. Kom solbærcoullien ned i fordybningen og lidt rundt om brownien
  5. Drys tilsidst med solbærcrumble

Du kan afbestille/fortryde til og med d. 2 december

Skriv ind på vores mail info@nomelle.dk

Vores menu er fast og kan ikke ændres, hvis man har specifikke spisebehov.

Allergeneliste: 
Snacks: Æg, mælk
Forret: Fisk, æg, mælk, skaldyr, sulfitter
Hovedret: Gluten, mælk, selleri
Brød og smør: Gluten, mælk
Dessert: Gluten, æg, mælk

Du bestiller via vores hjemmeside, hvor du betaler med kreditkort. 

Sidste dag for bestilling er d. 28 december kl. 15.00.

Vi forbeholder os retten til at melde udsolgt inden den 28 december 2024.

Skal du bruge flere kuverter, booker du blot i samme navn og skriver det i kommentarfeltet, at du har en tidligere booking. Dette skal ligeledes meldes inden 28. december. 

Kassen med snacks og tørvarer skal opbevares ved stuetemperatur, mens de resterende kasser opbevares på køl.

Afhentning sker på Frederiksgade 29. 8000 Aarhus C d. 31 december i tidsrummet 10.00-14.00. Det står i din bekræftelse, hvornår du kan afhente din mad.

Skal du parkere anbefaler vi Salling p-hus, Magasin eller Busgadens p-hus

Du skal som minimum bestille to kuverter.